Gråsten Skoles historie
(frit efter div. kilder, bl.a. indsamlet af K. Rolfsager.)
1699
Den første skole i Gråsten omtales. (I 1643-61 er præsten i Adsbøl omtalt som skoleholder, men om undervisningen vides intet.) Et hus er overladt degnen til fri bolig og undervisning.
1709
Det ældste skrift, der findes om skolen, stammer fra 1709. Dette skrift fortæller om lønnen for degn (koster) Hans Martensen, fastsat af grev Charles D. Ahlefeldt.
Årslønnen for læreren var fastsat til 20 mark, samt flæsk, kød og smør for 8 mark, 2½ td. Rug, 5 td. Byg, 1½ td. Boghvede, 2 td. Land til græsning og vinterfoder, 2 læs halm og fri bolig. Dertil kom 10 mark af kling-pungen for alle søndage, og for at holde opsyn med de fattige børn skulle han yderligere har 20 skilling af fattighjælpskassen, så længe det var muligt.
Skrivelsen er underskrevet af Charles C. D. Ahlefeldt.
1713
I en skrivelse af 1713 er der sket enkelte ændringer, som dog er mindre betydningsfulde.
1730
Hertug Christian August af Augustenborg kritiserer undervisningen i Adsbøl Skole og truer læreren med, hvis det ikke bliver bedre, vil han blive sat på halv løn, og skulle det ikke hjælpe, vil læreren blive afskediget og børnene overført til degneskolen i Graasten.
Nu er det Hertugen af Augustenborg, der er underskriveren. Alle skrivelser indledes med hans mange titler. Jeg skal nævne dem her - for første og sidste gang:
Christian-August, Hertug, arving til Norge, Hertug til Slesvig-Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve af Oldenborg og Delmenhorst.
1748
Fra 3. januar 1748 foreligger et kaldsbrev. Christian Jacobsen født i Haventoft kaldes til organist, degn og skoleholder i Gråsten.
Han opfordres til at opføre sig kristeligt, anstændigt og eksemplarisk.
Underskrevet af Chr. - Aug.
Laksegl - desværre meget utydeligt (Slesv. Løver ??)
1758 17. juli
Friederich Tüchsen udnævnes til organist, degn og skoleholder - alt som den foregående.
Der nævnes dog ekstra, at han skal undervise i kristendom, læsning og skrivning.
Lærerens løn er steget til 30 rigsdaler plus skolepenge, som skal betales af forældrene. Disse skolepenge volder meget store kvaler i den følgende tid.
Underskrevet af Hertug Frederich-Christian (same titler som forgængeren).
1768
Af en skoleplan fra 1768 underskrevet af Hertug Frederich-Christian (og så følger de mange titler derudover desuden: af den danske konge udnævnt til general i infanteriet og - udnævnt til Ridder af elefanten) fremgår det at den daglige skolegang begynder kl. 7 om sommeren og kl. 8 om vinteren og varer hele dagen bortset fra onsdag og lørdag eftermiddag, der er fri.
Dagen skulle begynde med morgensang.
I 1700-tallet fandt undervisningen sted i et par småhuse i nærheden af godset. Det primære i undervisningen var, at de store børn blev indført i den kristne lære. Derfor skulle de langsomt, ordentligt og tydeligt fremsige bønner og skriftsteder. Det lærtes på den måde, at børnene gentog bønner og skriftsteder efter degnen.
Af skolens ordensreglement fremgik det, at vanskelige børn skulle formanes og noteres i protokollen. Ved legemlig afstraffelse skulle der vises mådehold, hvad man så end har forstået ved mådehold dengang.
Hertugen var skolens patron (beskytter), og kun han kunne give børnene fri fra skole. Gyldig grund til forsømmelse var: sygdom, pløje- og høsttid.
Skoleplanen var opnoteret til Guds ære.
1779 19. januar
Udnævner Hertugen Johannes Andresen fra Sønderborg til stedfortræder for degn Tüchsen (der står intet om hvorfor - sygdom??) og den 10. Januar 1790 kaldes Johs. A. til embedet af Kong Fr. Chr. (Chr. D. 7.) (Kronpr. Frederik - senere den 6.).
Der udarbejdedes en byggeplan til en egentlig skolebygning, som placeres i Skolegade. Denne er ifølge, 'Allerlei aus Gravenstein' taget i brug 1783. Skolen er bygget til Guds ære og næstens vel. Den kom til at bestå af et 7 fags stuehus og et 4 fags skolehus (ejendommen Skolegade 7 og 9). Disse to ejendomme samt tørveskur og halvtag kostede dengang 707 risdaler. Det er lærer Tühsen, der har udarbejdet planen, men arbejdet fortsattes af hans efterfølger J. Andresen.
Hele planen er underskrevet af Hertug Fr.-Chr. - og confirmeret og bestædiget af Kong Fr.-Chr. på Christensborg.
1797 16. juni
Takker lærer Detlev Løck for udnævnelsen til embedet som skoleholder m.m. i Gråsten.
Han fremkommer med et meget udførligt forslag om forbedring af undervisningen i hele året.
Han giver en fuldstændig oversigt over, hvad han vil gennemgå med eleverne i de enkelte timer i alle ugens dage. Af den plan fremgår det også, at der nu er to klasser ved skolen.
1798 6. oktober
Foreligger den første bestemmelse om, at ulovlige forsømmelser straffes med 1 skilling i bøde pr. dag.
Samme år en årsberetning af Løck og den første fagplan:
Der er ansat to lærere ved skolen nu.
Førstelæreren underviser i
Religion i begge klasser
Skønskrift i begge klasser
Sang i 1. klasser o.s.v.
Andenlæreren i
Tysk og sproglære i 1. Kl.
Regning i begge klasser
Geografi i 1. kl. o.s.v.
Underskrevet af 1. lærer Detlev Løck.
1800 25. juni
nævnes den første andenlærer ved navn, han hedder Hans Henrichsen.
1800 21. november
Foreligger den første skrivelse ang. undervisning af danske børn.
Begge lærere - Løck og Henrichsen - foreslår, at de får undervisning i læsning, skrivning, regning og religion og det af katekismusen, der skal læres udenad.
D’herrer mener, at det kun drejer sig om 7 børn. De nævner også, at denne undervisning kun burde gives i 2. Kl. (begynderklassen), og at eleverne så uden videre skal flyttes op i den højere kl. De regner også med, at antallet af danske børn lidt efter lidt vil gå tilbage, fordi børnene føler mindreværdskomplekser over for de tyske børn. Hvis det går sådan, foreslår lærerne, at de kun skal have undervisning på dansk i faget religion.
(Den første spire om nationalfølelsen - dansk religion holdt sig til genforeningen).
1800 28. november
Lærer Henrichsen opsiger sin stilling.
Samme år foreligger udførlige forsømmelseslister og i de følgende år mange skrivelser ang. de damøse skolepenge - det kniber ustandseligt for lærerne at få forældrene til at betale.
1800
En udførlig beretning og fortegnelse over børn, der har forsømt ulovligt - helt op til halvdelen af undervisningstiden. Listen indeholder navne på 26 børn - deres navne, forældrenes navne og bopæl og desuden angivelse af grund til forsømmelse. Mange undlader at angive grund - andre nævner hjælp hjemme. Nicolai og Maria Marcussen, Fiskenæs, er overhovedet ikke mødt p.g.a. fnat. Fattigkommissionen har stillet renselsesmidler til rådighed, men p.g.a. forældrenes store urenlighed var disse midler uden virkning.
Andre børn driver bare rundt på gaden !!!
1808 11. november
i en skrivelse dateret 11. November 1808 fremgår det, at skolen har været udsat for ildebrand.
Reparationerne bedes udsat til foråret, da denne var umulig i vinterhalvåret. Skolens arbejde anmodede man om at få forlagt til spinderiet ??, og spindemesteren kunne så få en bolig i jægerhuset ??
Ydermurene og forskellige skillevægge var i behold, men alt træværk er fuldstændig ødelagt.
Underskrevet af C. Petersen ?? og sendt til Hertugen, som på den tid opholdt sig i København.
1803
Foreligger den første skrivelse på tryk. Det er et nyt skoleregulativ for Gråsten kommune.
Af indholdet dette:
De ofte omtalte skolepenge - skoleskillinger - skal bortfalde, og lærerne skal have en beskeden løn, som skal udredes af alle indbyggerne enten de har skolesøgende børn eller ej.
Hvert hus - uden hensyn til børnetal skal betale 1 rdl og 12 sk., men lejere skal kun betale 16 sk. Hvis der kommer mere ind end 150 rdl skal det overskydende beløb komme ejerne til gode. Børnetallet angives - for første gang - til godt 100.
1814
Efter skoleloven af 1814 er skolen 2 klasset med to lærere, og her møder vi for første gang, hvad skoledistriktet omfatter, nemlig Graasten - Alnor - Nalmadebro - Fiskenæs og Ladegaardskov - tilsammen omkring 120 familier.
1816 22. september
En beretning om skolens indretning.
Ang. lærerboligen bemærkes, at kun én stue har bræddegulv. Det er ikke skoledistriktet, der vedligeholder bygningerne, men Gråsten gods.
lærerens løn: 150 rdl. - ingen naturalier - ingen tørv, men skal sørge for opvarmning af skolestuerne. Godset betaler de 50 rd. - skoledistriktet de 100.
Læreren får 60 rdl fra godset. Til hans stue leveres 2400 stk. tørv og ugentlig
1819
Kommer en instruktion for skoleforstandere. Der vælges to - som afløser hinanden. De skal sørge for, at alt er i orden - også bygningerne, og de skal udarbejde en fortegnelse over husene, så skolepengene kan opkræves.
1825
Børnetallet er på 149 fordelt med 70 elever i ældste klasse og 79 i yngste klasse.
Løck mener, at en udvidelse er stærkt nødvendig, og at denne udvidelse skal ske senest til næste sommer.
Nye ansøgninger den 13. April og 2. Maj 1826. I den sidste skriver han bl.a. at gulvene er rådne. Nu er der 151 børn , og derfor ønsker han børnene delt i 3 klasser.
Begrunder denne gang også sin ansøgning med klager fra forældrene.
1827
Børnetallet er på 151, og førstelærer Detlef Løck ønsker nu oprettet en 3. Klasse. Dertil tages 'hospitalet' i brug (ejendommen Skolegade 13, der nu skal rives ned). Løck vil have betaling for at opvarme lokalet - 1600 tørv og 4 læs brænde.
Denne ansøgning bliver afslået af godskontoret, idet man henviser til, at han er bedre betalt end andre, og at de mange børn bevirker, at megen opvarmning ikke er nødvendigt.
1837 8. marts
Løck meddeler, at der er blevet ansat endnu en lærer ved skolen - seminarist Hansen fra Hjortspring - på betingelse af, at skoleinspektøren vil godkende denne udnævnelse, som er godkendt den 20 februar 1837 af hofrådet i Augustenborg.
1837 6. februar
Anmøder den meget omtalte Detlev Løck om sin afsked på grund af sygdom, alder og svage nerver. Han meddeler at han har været lærer i 50 år - deraf 47 for 1. Lærer i Gråsten. Han søger også om en lille pension - ikke under 50 - 60 rdl.
Løck får bevilget 50 rdl. Pr. år i resten af sin levetid. Dog betones, at hans efterfølger ikke kan regne med samme ordning.
De mange breve fra Løcks hånd gennem de 47 år er skrevet med en meget fin håndskrift - nogenlunde let læselig, men som han bliver ældre bliver skriften mere og mere dårlig, til sidst er den gnidret og rystende - og de sidste breve er meget vanskelig at læse.
NB En skrivelse fra Hohwü til hofrådet Augustenborg indeholder et spørgsmål om, hvad Hohwü skal gøre ved de mennesker, der værger sig ved at skovle sne.
Anledning: Løck har for første gang i 40 år nægtet at deltage. Så blev de andre også borte. Derfor denne forespørgsel.
1845 25. april
Tidligere lærer i Nibøl Jens Chr. Jarck udnævnes til Løcks efterfølger.
1845 7. juni
Udnævnes en ny andenlærer ved navn Lassen. Løn 73 rdl.
1850 8. december
Der foreligger den første skrivelse på dansk.
I denne skrivelse meddeler 1.lærer Jarck, at han er det danske sprog mægtig og lempelig vil indføre danskundervisning i skolen, eftersom pastor Engel, Adsbøl, også har indført dansk kirkesprog.
1851 12. januar
Skrivelse på dansk, der direkte giver ordre om at indføre dansk skole- og kirkesprog i Gråsten. Hornemann, Augustenborg, - nu ikke længere Hertugen - opfordrer pastor Engel til at sende en skrivelse, som skal bekræfte, at dette er sket.
1851 8. marts
Svarer pastor Engel, at alt er i orden.
Godserne i Augustenborg og Gråsten er nu overtaget af den danske stat, og hele administrationen bliver dansk.
En skrivelse fra administrationen af de Augustenborske og Gråstenske godser dateret
Aabenraa den 10. Maj 1851 meddeler, at 1.lærer Jarck forfægter sine egne tysksindede meninger. Han anmodes om at søge andet embede, og man giver ham en vis frist.
I stedet søger Jarck om pension, men den bliver meget lille, og derfor ansøger han om forhøjelse, så han kan leve af den.
1851 6. juli
Meddeler administrationen, at Jarck får udbetalt løn til medio august og derefter 500 mark eller 125 rdl. Til andenbestemmelse bliver truffet.
1851 23. august
I følge et kaldsbrev udnævnes Jarck’s efterfølger, nemlig Christoph Emil Olsen til skoleholder, organist og degn.
1851 1. september
Fastsættes Olsens løn til 430 rdl.
1853 13. januar
Ansættes Erik Hansen fra Gestrup som andenlærer i Gråsten og
1853 7. februar
Ansættes seminarist J. Michaelsen, Haderslev, som lærer ved Gråsten Skole.
1860 3. februar
Foreligger en udførlig fortegnelse over de jorder i Gråsten, hvis størrelser skal danne grundlag for skoleudgifternes størrelser.
Listen bliver fremlagt i kirken til eftersyn i 14 dage. Pastor Engel bevidner i en skrivelse, at dette er sket. Af interessante navne i denne fortegnelse skal jeg nævne følgende:
H. Ahlmann og O. F. Ahlmann, der begge var købmænd. En af underskriverne er H. Neidhardt, som på den tid var skoleforstander.
1861 20. juli
foreligger et helt værk - 6½ foliosider, håndskrevet. Dette omfangsrige værk indeholder en fortegnelse over de enkelte borgers bidrag til degnens løn, som nu skal være 240 rdl. Årlig (tidligere: klingpungpenge, offer og bidrag fra fattigkassen) andenlærerens løn bliver i samme skrivelsefastsat til 11 rdl, 2 mdk og 4 sk. (1 rdl. ? 6 mark a 16 ski.).
Husejere skal i gennemsnit betale
Ahlmann, Hohwü, Witmaack, Preuss, Kückelhahn, Piper, Voigt, Neidhardt.
1864
Nu kommer et nyt sprogskifte. Sønderborg provsti sender en skrivelse til Gråsten skolekomm. med anmodning om igen at indføre tyske gudstjenester og tysk undervisningssprog i hele skolen.
Svaret på dette brev kommer ikke fra Gråsten, men fra den kejserlige østrigske og kongelig Preussiske civiladministration for Hertugdømmerne Slesvig og Holsten og Lauenborg og er underskrevet i Flensborg den 7. Januar 1865 af Friherre v. Zedlitz og friherre v. Helbhuber.
Svaret går ud på
Ang. kirkesproget: Der prædikes på begge sprog. Ved kirkelige handlinger (dåb, nadver, konfirmation og begravelse) kan folk selv bestemme, hvilket sprog de vil betjenes på.
Skolesproget: Ændringen skal indføres fra påske 1866, og man forsøger at imødekomme både danske og tyske borgere. Da der er to klasser i skolen, skal den ene stilles til rådighed for danske børn og den anden for tyske børn. Underskolen skal forbeholdes de danske børn, og i denne klasse skal det danske sprog være fremherskende. Det er meget udførligt beskrevet, hvilke klasser, i hvilke timer og på hvilke dage, der skal undervises i dansk eller tysk. De børn, der undervises på dansk, skal have to timer tysk om ugen, mens de er mindre, og 4 timer, når de bliver større. Det samme - men omvendt - glæder de tyske børn.
Skolekomm. Protokol er ført på dansk indtil den 10. juni 1865
På dette møde blev det vedtaget at protokollen skulle føres på tysk, men med tilføjelsen, at medlemmerne efter forhandlingen kunne få protokollatet forklaret på dansk Jeg vil slutte deraf, at forhandlingerne er foregået på dansk.
1866 14. December
Allerede her foreslår provst Gøtting, Aabenraa, at ophæve den dansksprogede afdeling. Er ikke blevet fulgt!
1867 4. juli
Anmoder en forældre - C. H. Staugård - om at få indført flere timer på tysk.
1875 1. november
Af en meget udførlig skolematrikel for Gråsten:
Under Gråsten hører: Nalmadebro, en del af Alnor, (nyt) nogle huse i Toft, Stængerodde, Teglværket på Fiskenæs, Gråsten Gods m/undtagelse af Fiskebæk og nogle arbejderboliger, der hører til Fiskebæk.
Skolen består nu af 3 klasser:
1 tysk og 1 dansk overklasse. Yngste klasse var en fælles elementærklasse, men delt i en dansk og en tysk afdeling. Fordelingen af børn så således ud 107 børn i den danske afdeling og 72 i den tyske.
1879 14. februar
Det tyske sprog indføres som undervisningssprog.
Undtagelse: Få timer i det danske sprog, samt religionsundervisning efter forældrenes ønsker.
Der skal nu udarbejdes en ny undervisningsplan, fordi der ikke mere er både danske og tyske klasser.
1879 12. oktober
Foreligger den første skrivelse ang. skolens reorganisation underskrevet af Holm.
Nu følger i de kommende år en mængde skrivelser fra den kongelige regering i Kiel.
1895
Lokaliteterne i skolen bliver for små, og i 1895 udarbejdes planer til en ny skolebygning (den ældste del af nuværende skole). 26. Juni 1898 blev grundstenen til den nye skole nedlagt og indviet. Den 28. Juli 1899 blev skolen indviet . Den nye skole havde 4 klasseværelser, et lærerværelse, bolig til to ugifte lærere og en pedelbolig i kælderen. Til førstelæreren købte man villa 'Clare', som lå ved siden af skolen. Denne var bolig for skolelederen indtil 1958.
1902 4. september
Skolen er stadig 4 klasset. Der er 257 børn.
Der er nu ansat 4 seminarieuddannede lærere.
1.lærerens løn er 2050 mrk + alderstillæg på 130 mk. Som degn, organist og for kirkelige handlinger 1005 mrk.
2.læreren 1368 mrk. + alderstillæg 130 mrk.
3.læreren 1260 mrk. + alderstillæg 130 mrk.
4.læreren som 3. Læreren.
De fire lærere hed: Holm, Jessen, Schätzel og Schenk.
Skolekomm. V. Lenschay, Thomsen, N. C. Bock og Matzen.
Underskrevet af landsråd v. Uslar og Kredskoleinsp. M.
1903 1. november
Børnetallet i Gråsten skole er faldet fra 257 til 236, men ved den næste opgørelse 5 år senere 1908 er det atter steget - denne gang til 278.
1912
En skrivelse af 12. Juni 1912 fra kredsskoleinspektør Schacht viser noget om tyskernes ihærdige kamp imod det danske sprog. I skrivelsen hedder det: Hvis forældre sender en ansøgning på dansk om deres børns deltagelse i dansk religionsundervising, vil den bestemt ikke blive bevilget.
En anden interessant ting fra denne tid er også lærernes embeds-ed.
Når en lærer blev kaldet til et embede, måtte han overfor kredsskoleinspektøren med 3 fingre i vejret sværge følgende ed:
Jeg NN sværger ved Gud den almægtige og alvidende, at jeg vil være underdanig, tro og lydig overfor hans kongelige majestæt af Preussen, min allernådigste herre, og at jeg efter bedste viden og samvittighed vil opfylde alle til mit embede hørende pligter, og at jeg samvittighedsfuldt vil rette mig efter grundloven, så sandt hjælpe mig Gud for Jesus Kristi skyld, amen.
1920
Da overlærer H. C. Hansen den 1. Oktober overtog ledelsen af skolen, var man i færd med at udvide denne med 4 klasseværelser til 8, og 6 år senere blev den første gymnastiksal bygget.
1945-46
Skolen blev atter udvidet med 2 klasseværelser, en festsal, pedelbolig og skolekøkken.
1958-62
Fulgte den store udvidelse med fløjen ned mod Skolegade. Denne kom til at indeholde 8 klasseværelser, geografi, naturhistorie, fysik og håndgerningslokaler, et studielokale, bibliotek, skolelæsestue og arkiv.
1971
Vestfløjen tages i brug. Indeholdende 12 klasseværelser, sang og sløjdlokaler samt svømmebad.
1980
Fagfløjen tages i brug. Indeholdende hjemkundskabslokaler, håndarbejde, formning, fysik/kemi og træ- og metalsløjd.
1997
Sydfløjen tages i brug. Indeholdende 11 klasselokaler.
Multisal (det gamle svømmebad) indvies.